Jeg sidder nu her på mit værelse og gaber. Er så sygt træt..og måske også ved at blive småsyg :s Og gider egentlig ikke rigtig i skole i morgen. Det lyder meget bekendt gør det ikke? Nå men altså! Siden sidst jeg skrev er der jo sket en smule. Fredag d. 15 var min værtsfamilie i Starkville, grunden til at jeg ikke kunne komme med var, at jeg ikke kunne blive checket ud af skolen, da jeg allerede har været væk de dage vi var i Idaho. Men de var altså ikke hjemme, så jeg behøvede ikke at køre med skolebussen hjem! Hvilket var mega dejligt! Skolebussen er ikke specielt sjov, 40 skrigende unger klemt sammen i en lille bitte bumblende bus, nej vel? Så jeg ringede til min ven i stedet, og spurgte om han ikke kunne hente og køre mig hjem. Jeg fik slæbt alle mine tunge bøger ind i hans ekstremt roddede bil, og vi kørte til Sonic for lige hurtigt at få noget at spise. Sonic er en slags Drive-in restaurant, hvor du simpelthen bare parkerer din bil, åbner vinduet, trykker på en knap der er ved hver parkeringsplads, og så bringer de maden ud til dig! Mig og min russiske veninde som er i college, har snakket om hvordan vi bare bliver nød til at tage til Sonic, uden bil. Men ja, maden der er faktisk ret god! Det var første gang jeg spiste der, og vi drak et eller andet blåt noget, som han havde lovet ikke ville farve min tunge, da han så havde kørt mig hjem og skulle til at køre igen åbnede han vinduet og råbte: "Oh yeah! you're mouth is blue!" ....Meget blå kan jeg så fortælle jer....
Lidt senere den dag, hentede Zhenia, hendes værtsfar og værtsbror (en dreng fra min high school, Case) mig og vi kørte hjem til dem. Da vi så kom hjem ventede vi på Deanna (min kordinator og Zhenias værtsmor) så vi kunne gå ud og spise, Zhenia var meget meget sulten og hun gentog igen og igen "meeeeexicaaaan ooooaaaaw meeexicaaaan!!" Vi endte så med at spise på det her burgersted, som er super godt, btw sammen med en kendt sydstats sanger!!! Som var med i american idol eller talent eller noget...
Efter det kørte vi hjem, meget meget mætte, og dumpede ellers bare ned i sofaen. Zhenia og jeg fik så den lidt tumpede idé, at vi ville se Titanic! Vi var helt excited og skyndte os at hoppe i pyjamaserne og gemme os under tæpperne! Der var lidt problemer med DVD spilleren så efter Jack og Rose havde været først sort hvid, så unaturlig grønne og til sidst uden lyd, fik vi det endelig til at virke! Titanic er nu altså en goooood film!! Alt for tidligt inde i filmen løb tårerne ned af kinderne på os, det var så der værtsfamilien besluttede at gå i seng! Da det begyndte at blive rigtig sørgeligt, var vi ved at besvime. Makeup overalt, rystende hænder, besvær med at trække vejret og Zhenia; "Nooo nooo Ro-Rose, don't let him goo, don't let him goo! ahhwww Sophieeeee I caaan't wa-watch this mo-ovieeeee!!!" Da filmen var slut gik hun så ind og tændte sin computer og fandt sangen fra filmen og sang og græd lidt mere xD
Næste dag fortalte hendes familie os så at havde kunnet høre os hele vejen ned af gangen haha! Og da vi vågnede havde vi den vææærste hovedpine og Zs øjne var hævet så meget at hun ikke kunne åbne det ene øje hahaha!
Lørdag aften var Lisa (min værtsmor) stadig ikke hjemme, min værtsfar Bill og min lillebror Nathan var. Jeg havde tændt for radioen og gik rundt og gjorde mig klar. På med halloween kostumet og afsted til sweet 16! Jeg ankom så i et fint lille bi kostume med vinger og det hele! Det var super sjovt. Masseeer af mad! Og et chokolade springvand!! mhmmmm! Vi var ikke særlig mange, men havde det rigtig godt alligevel!
Søndag var det kirkedag. Lisa var stadig ikke hjemme, så mig og Nathan blev nød til at stå tidligt op sammen med Bill, fordi han spiller guitar i kirken. Inden gudstjenesten mødtes jeg med en youthgroup og det var faktisk meget sjovt.
Søndag eftermiddag hentede Zhenia, Bubba og Case mig igen! Denne gang skulle Z og jeg til photoshoot! Deanna er fotograf og underviser, så hun havde sin klasse med ude ved en sø, og havde brug for et par modeller. Det var super sjovt og billederne blev sindssygt gode! Hun er meget dygtig.
Søndag aften endte jeg så med at blive oppe for længe fordi jeg snakkede med Anne pigen! :D Og idag har egentlig været en ret god dag bortset fra jeg var ekstremt træt, vi havde en test, og min ven kaldte mig fed :( (jeg slog ham så det er okay) Ellers skete der ikke så meget..jeg kom hjem..skypede med de gamle..(og Astrid)...vi spiste...vi vaskede op...tjaa...vi så tv....og nu er jeg siiindssygt træt igen!
På søndag er det min føøødselsdag!!!! Jeg har allerede modtaget en pakke fra Danmark, blev nød til at bede mine værtsforældre om at gemme den så jeg ikke øh eller så kattene eller hunden ikke øøøh ved et uheld øøøh I ved...åbner den.....I ved...
Hmmm tror ikke der er så meget at fortælle lige nu....jeg kunne selvfølgelig blive ved og ved med at gå i detaljer om ting som, aah amerikanske teenagere kører sindssygt! eller wow de snakker sjovt her, woo sup y'all! let's go muuuudriiiiidin and drink some sweEt teA!!! MEN nu er jeg altså meget træt...
Love yall!
Soph
Ingen kommentarer:
Send en kommentar