jeg sidder her i Nashville. Og tænker. Der er så meget at tænke over lige for tiden. Der er altid så meget at tænke over! Men i begyndelsen var det anderledes. Der skete så meget nyt. Så mange nye oplevelser at tænke over. Så mange nye mennesker, så mange nye steder. Men nu. Nu er det bare...Life...nu er det her jeg bor, her jeg har mine venner, mine veninder, min familie. Mit amerikanske liv. Og det betyder ikke at jeg ikke tænker på alle jer derhjemme. Men lige nu er jeg her, lige nu er det her alt sker. Lige nu er mine tanker sammen med mig her. Og jeg tænker og tænker. Nogle gange tager jeg mig selv i bare at sidde og stirre. Og så lægger jeg mærke til, hvordan jeg har bidt tænderne hårdt sammen, hvordan jeg har knebet øjnene sammen til sprækker, rynket brynene. Og bare...stirrer...tænker.. det er som om mit hovede er ved at springe i luften! nogle gange gør det ondt. og så bliver jeg selvfølgelig helt bange fordi jeg, som mange af jer ved, er en smule hypokonder. Men der er bare så meget at tænke over! Der er så mange følelser.
Jeg er så forvirret.
Over alting.
Jeg ved hvem jeg er. Jeg har fundet mig selv. Jeg ved hvem jeg vil være. Men hvor hører jeg til? Hvor er det meningen at jeg skal være? Jeg har aldrig haft det sådan her før. selv inden jeg kom her, havde jeg en fornemmelse af, at det måske er her jeg hører til? men hvordan kan jeg hører til to steder på en gang? hvordan kan jeg have to liv på den her absurde måde? jeg har mit danske liv, som jeg savner helt vildt og som jeg ikke kan vente til at komme tilbage til. Og så er der mit amerikanske liv. jeg skal slet ikke beskrive mine følelser for min tid her. jeg kan se så tydeligt nu, hvor meget jeg manglede at finde ud af om mig selv før.
som jeg sagde begynder hverdagen her jo at være life. Og ligesom hjemme i danmark, følger der mange andre følelser og forvirringer! ting der skal tænkes igennem. skole, familie, venner, drenge. og helt ærligt, så er jeg ikke sikker på nogle af de emner! specielt det sidste haha. alt for mange tanker. alt for mange misforståelser. aaaalt for meget at forsøge at forstå! hvad sker der hvis jeg gør det her? hvad sker der hvis jeg ikke gør det her? ville det her bare gøre det hele sværere? er det her det rigtige valg? mit svar indtil videre er tid. men er det bare en sikker udvej? er det bare fordi jeg er for bange? til at tage springet.
forhåbentlig har jeg et langt langt liv foran mig, og alligevel bekymrer jeg mig så meget om hvad der skal ske de næste 6 måneder...
det er vel meget naturligt...

jeg giver det hele lidt mere tid, og sætter mig til at tænke lidt mere :)